Hvordan virker IR?

 

  - Infrarød varme?

thermored ™ infrarød varme er baseret på en patenteret varmeteknik. Den robuste konstruktion giver en maksimal energieffektivitet, hvilket betyder at vi får ligeså meget energi fra varmepanelet i form af varme, som vi tilfører varmepanelet i form af strøm. Der er ikke spild af energi i materialet – vi får den fulde effekt.

De infrarøde stråler opvarmer emner i lokalet,  som afgiver varme til luften.

Det infrarøde varmepanel har en driftstemperatur på ca. 70⁰C – 85⁰C, og opleves, som varmen fra en kakkelovn. De infrarøde varmestråler fordeles i rummet i alle retninger. De er kraftigst foran varmepanelet, men fordeler sig også ud til siderne og bag på varmepanelet. Bag varmepanelet, imellem væggen og varmepanelet skaber varmen en luftstrøm ”konvektionsvarme” som opvarmer luften og fordeler den i lokalet. Den største del af energien – ca. 90 % afgives til rummet som infrarøde varmestråler. Varmestrålerne rækker langt og de opvarmer de emner de rammer. Emnerne er møbler, vægge, gulv, loft og lignende, opvarmes af de infrarøde stråler, og emnerne afgiver varme til luften. Når vi er i rummet opvarmes vi også direkte af de infrarøde stråler, hvilket er meget behageligt.

 

Fordele ved opvarmning med Infrarød varme:

  • Luftcirkulation er mindre end ved almindelig konvektionsvarme, hvor det er luften der bærer varmen rundt, vi får dermed ikke så meget støv i luften.
  • Vi får en bedre fordeling af varmen, da det er emnerne der afgiver varme og opvarmer luften.
  • Når emnerne opvarmes ”opsparer” vi varme i disse, så lokalet bliver hurtigt opvarmet ved udluftning.
  • Denne opsparing af varme gør også at varmepanelet ikke behøver at være aktivt i perioder, da varmen afgives langsomt fra vægge, gulv og loft. Varmepanelerne kan tilsluttes en termostatstyret føler der sidder på væggen og tænder og slukker for varmepanelet automatisk.
  • Når møbler, vægge, gulv og loft er opvarmet af de infrarøde stråler oplever og mærker vi ikke kuldefald fra vinduer og andre kolde flader.

Et infrarød varmepanel skal derfor heller ikke monteres under vinduet, som vi gør med traditionelle radiatorer. Et varmepanel med Infrarød varme skal helst monteres 2/3 oppe på væggen så strålerne har så frit ”løb” som muligt – dermed opnås den største effekt og glæde af varmepanelet.

 

Infrarød varme opvarmer vor krop og omgivelser men forårsager ikke kemiske forandringer på samme måde som de farlige UV-stråler, der kommer fra solen.I Sundheds- og Wellness-centre bruges infrarød varme til opvarmning af muskulatur og til at skabe en velvære ved smerter i led og muskler.

I dag er der en del Saunaer der opvarmes med Infrarød varme – keramiske stave der med en høj effekt opvarmer saunaen til 45 – 50⁰C.